Når man taler om de bedste tyske vine på Sauvignon Blanc, optræder de samme tre-fire topproducenter altid. Gesine Roll fra Weedenborn i Monzernheim, Rheinhessen, er en af dem. Dette er intet tilfælde, og det er da også yderst fortjent, da Weingut Weedenborns Sauvignon Blancs hører til de fineste, der laves af denne druesort i øjeblikket i Tyskland.
Men det er også lidt urimeligt kun at tale om Gesines Rolls Sauvignon Blanc-vine. Gesine Roll kan meget mere end det. Hun laver både lækre mineralske vine på Riesling samt delikat fadlagret Chardonnay med perfekt brug af træfade.
Det er især enkeltmarken Kirchspiel, der med sine fantastiske syd-østvendte terrasser, giver topvinene fra Weedenborn deres uimodståelige tørhed og kalkede noter – vin på højt, højt niveau, der bare må prøves.
Monzernheims idylliske omgivelser i nærheden af Weendenborns vingård.