OM VINEN
Druerne til denne 2019 Brauneberger Juffer Goldkapsel Riesling er håndplukkede, så kvaliteten er i top og modenheden optimal. Conrad har holdt høstmængden meget lavt, hvilket gør vinen rig på mineralsk frugt og giver en krydret smag. Vinen er udelukkende gæret med naturlig gær. Dette er en tysk hvidvin med et godt aldringspotentiale i de næste 5-10 år og en fremragende ledsager til aromatiske retter.
FRA VÄRKET
Lækker vin primært domineret af modne gule frugter; papaya, gule æbler, mango, melon og en snert honning. Det er rigtig Mosel-stil med super balance mellem sødme og syre, som giver vinen den helt rigtig struktur. Selv om vinen stadig er ung, er den allerede drikkeklar, omend den kun vil udvikle sig og blive endnu vildere. Det er høj klasse fra en yderst dedikeret vinbonde.