OM VINEN
Druerne er høstet ved håndkraft fra økologiske marker på skifer, hvor stokkene er over 40 år gamle og stammer fra Kestener Paulinhofberg-marken. Druerne fermeteres i fem dage på skallerne for at opnå tanninstruktur i vinen. Efter endt spontangæring modnes Rieslingen i 22 måneder på ståltanke.
Der bliver lavet meget få flasker af denne tyske hvidvin; Schalentier. Det er en tør vin, der har et hint sødmeekstrakt. Det er power og elegance på samme tid, højt syreniveau og 12,5% alkohol.
Det er en vin, der gør sig enormt godt til mad, og derfor har Restaurant Geranium også haft den på kortet. Den bør serveres ved 12-13 grader, og skal derfor være varmere end en almindelig Riesling.