OM VINEN
I glasset skinner denne tyske mousserende vin i en lys gylden farve. I forgrunden er de sarte aromaer ved lang gæropbevaring med frisk brødskorpe ledsaget af modne æbler og limefrugter. En markant smagoplevelse på ganen, der kombinerer styrke, dybde og kompleksitet. Eftersmagen er vidunderligt lang og intens.
Vinen er modnet på gærresterne i flasken i 14 år. En hvid mousserende vin lavet af røde Pinot Noir-druer. Pinot-druerne ankommer uskadt på vinpressen og presses forsigtigt. Som alle mousserende vine fra Wilhelmshof fremstilles mousserende vin ved hjælp af klassisk flaskefermentering.
FRA VÄRKET
Puha en omgang!! Patina er virkelig lækker, rund og fyldig. Det er som om, hele munden fyldes, selvom man kun tager en lille mundfuld. Fantastisk mousse. Den er fra 2007, og det kan smages. Der er en kompleksitet, som man typisk kun får i ægte champagne. Men det her er altså tysk. Det er sekt. Det er hamrende godt.
Vinen har tunge noter af helt gule og modne frugter, og selvom vinen er tør, så giver lagringen fornemmelsen af en vanillesødme, der kæler for munden og næsen. Det emmer af rugbrød og gær blandet sammen med noter af marzerin, svampe og moste brune æbler. Du skal ikke forvente en frisk og livlig mousserende vin, for det er det ikke, selvom syren er velbevaret og giver friskhed af sig. Den kan drikkes for sig selv, men den vil bestemt også gå rigtig godt til maden. Mange tænker ikke over, at mousserende vin er noget af det bedste og mest alsidige madvin, der findes.