OM VINEN
Drei Dörfer Chardonnay er en ny vin i Friedrich Keller-serien (2023); Det er efterfølgeren til Chardonnay Franz Anton, men stilmæssigt en helt anden vin end den mere modne og indsmigrende forgænger.
Som navnet antyder, så kommer druerne til denne Chardonnay fra forskellige marker fra tre landsbyer omkring vingården, Achkarren, Schelingen og Jechtingen. Dermed bidrager de nøje udvalgte druer til en super vin, der på elegant vis kombinerer de forskellige terriors.
Det er en stringent og levende Chardonnay, med fint brug af træ og en delikat reduktion. En super lækker Chardonnay der fremstår meget elegant og moderne.